bannerbillede

Intelligente elinstallationer med IHC-anlæg

Med et IHC-anlæg fra Elektrikeren Bjergby får du en fleksibel og intelligent løsning, hvor du kan programmere belysning ude og inde, ventilationsanlæg, overvågning, varmeanlæg og øvrige elinstallationer i hjemmet, så de automatisk tilpasses dit og familiens behov. IHC-anlæg er særligt populært ved erhvervsejendomme og institutioner i forbindelse med automatisk belysning samt overvågning, men bliver i stigende grad fast del af private husstande i takt med nem og brugervenlig teknologi samt konkurrencedygtige priser. Hos Elektrikeren Bjergby hjælper vi med valg og montering af IHC-anlæg til både privat og erhverv og sørger for at tilpasse opsætning og indstillinger til lige præcis jeres behov – kort sagt, vi skræddersyer intelligente løsninger til individuelle behov. Kontakt en elektriker på tlf. 98 97 11 85 og få hjælp og rådgivning om fordelene ved et IHC-anlæg.

Du behøver ikke at være teknik-nørd for at anvende et IHC-anlæg, men hos Elektrikeren Bjergby sørger vi for, at du kommer godt i gang med komplet installation og grundig introduktion til IHC-anlæggets forskellige muligheder. Vi har allerede hjulpet en række private husstande, boligforeninger, erhvervs- og industrivirksomheder samt offentligt institutioner i Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Aalborg og det meste af Nordjylland med installation af et intelligent og brugervenligt IHC-anlæg.

– SKAL HJEMMET OPGRADERES MED ET IHC-ANLÆG? –


Kontakt Elektrikeren Bjergby på tlf. 98 97 11 85 og hør nærmere

Telefon: 98 97 11 85

Sikkerhed og komfort med et fleksibelt IHC-anlæg

Et IHC-anlæg har til formål at gøre hverdagen lettere og mere komfortabel. Med et tryk på én knap kan du styre lyset udvendigt og indvendigt, slukke alt elektronik, når du forlader huset eller sørge for, at kaffen er klar, når du er klar. Trods en række fordele, som gør hverdagen lettere og strømforbruget lettere at kontrollere, så er det ikke komforten men i særdeleshed trygheden ved IHC-anlæg, som gør installationen populær. Der er således mulighed for at styre husets alarmanlæg og videoovervågning fra en computer, tablet og smartphone, så man kan sikre, at huset er trygt og sikkert selv, når man er på ferie. Det ud- og indvendige lys på matriklen kan tændes og slukkes efter behov eller det kan tilpasses, så det tændes og slukkes i bestemte intervaller. Et sikkert hit for at holde uvedkommende væk.

Det får du med et IHC-anlæg fra Elektrikeren Bjergby:

  • Styring via computer, tablet eller smartphone
  • Sluk alt lys i huset på én knap
  • Lyssimulering inde og ude
  • Styring af varme- og ventilationsanlæg
  • Alarm og videoovervågning
  • Overvågning af el- og energimålere

Samt en række øvrige intelligente elinstallationer som er koblet op til IHC-anlægget og som kan tilpasses løbende til familiens og årstidernes skiftende behov. Eksempelvis at lyset automatisk slukker, når du forlader badeværelset eller at ventilationsanlægget automatisk styres efter rummets luftfugtighed for at garantere optimalt indeklima. Mulighederne begrænses ikke kun af din fantasi – men tæt på!

Passer IHC-anlæg til dit hjem og behov?

Er du i tvivl om, hvorvidt et IHC-anlæg er den rette løsning til jeres behov, så kontakt Elektrikeren Bjergby på tlf. 98 97 11 85 og få hjælp og rådgivning fra en erfaren elektriker og elinstallatør.

Kontakt vores afdelinger

Hjørring

Skagen landevej 96
9800 Hjørring

98 97 11 85

Brønderslev

Taksvej 6
9700 Brønderslev

98 81 11 11